Kontakt os påTlf:70 70 79 70
0
0,00 DKK
0
blog-001

INSPIRATION TIL INDRETNING AF KONTORER

10 tips til kontorindretning

1. Skab overblik
Hvad er godt og skidt ved indretningen, som den er nu? Hvad kunne være bedre? Har bordene og reoler den rigtige størrelse? Har arbejdsfunktioner ændret sig? Kan ubrugt eller sjældent brugt materiale sættes i depot og give plads til andre aktiviteter?

2. "Ryd" rummet
Lav en plantegning i mål af rummet, så du kan se det helt tomt. Lad være med at lade den gamle indretning spænde ben for nye muligheder. Og få evt. hjælp af møbelfirma eller indretningsarkitekt - det kan spare både tid og penge.

3. Tegn ganglinjer
Tegn ganglinjer ind og placér de forskellige funktioner i rummet, så det bliver mest logisk. Hvem sidder bedst sammen? Hvem har brug for afskærmning/ro? 

4. Lyt til medarbejderne
Få dem til at byde ind med forslag til løsninger - ikke stille krav til "mig og mit”. 

5. Akustik/efterklang kan være et problem
Er der nok lydabsorberende materiale i rummet? Ellers skal det tænkes ind nu.

6. God belysning er vigtigt for et godt arbejdsmiljø.
Sig farvel til lysstofrør i loftet og få hjælp til kvalitetslys med LED. 

7. Vælg gennemgående møbler og gulvbelægninger i neutrale farver
Vælg gennemgående møbler og gulvbelægninger i neutrale farver, som holder i mange år i stedet for at vælge moderigtige farver eller træsorter, som helt sikkert bliver umoderne, inden de er slidt op. 

8. Vælg enkelte møbler
Vælg enkelte møbler, som gerne må fange opmærksomheden i mere markante farver: puffer, mindre opholdsgrupper osv. De kan bedre skiftes ud eller flyttes, hvis du bliver træt af farven. 

9. Undgå bevidstløse potteplanter
Man siger, det er sundt med grønt - men halvdøde, slatne planter gør ikke noget godt for nogen. Så hellere koncentrere indsatsen nogle få steder og få lavet en plantevæg, eller hvis lyset tillader det, en kæmpe plante det rigtige sted. Få råd og vejledning af en professionel gartner, så det altid ser frisk ud. Plantevægge giver også fugt til rummet, som kan modvirke statisk elektricitet. En anden fordel er, at når man først har installeret plantevæggen, så kan de enkelte planter nemt skiftes ud, og de er ikke så dyre som kæmpeplanterne. 

10. Brug vægfladerne til at fortælle en god historie
Brug vægfladerne til at fortælle en god historie om virksomheden, skabe en stemning eller bare lad dem stå tomme i en flot farve. Maling kan nemt ændres og hellere lade øjet få ro, end belaste og forvirre med falmede, indrammede plakater eller amatørkunst. Skal det være kunst, så investér i noget ordentligt. Man kan også låne kunst til firmaer. 
INSPIRATION TIL INDRETNING AF KONTORER

Relaterede artikler:

Copyright © 2018 HOLMRIS B8. All rights reserved.